Vedtægter
Vedtægter for Sejs-Svejbæk Kunstforening:
§1 Foreningens navn
Sejs-Svejbæk Kunstforening
§2 Foreningens hjemsted
Sejs-Svejbæk, Silkeborg
§3 Foreningens formål
Fremme lokal interesse for billedkunst og billedkunstnerisk virksomhed (fx. grafik, foto,
kunsthåndværk, skulptur, maleri) med særligt focus på udstillingsvirksomhed i lokalområdet.
Herunder videreføring af Midsommerkunstudstillingen som lokal begivenhed.
§4 Medlemskab
4.1 Alle kunstinteresserede kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når
medlemskabet er registreret.
4.2 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af
generalforsamlingen.
4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede
medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende
generalforsamling.
§5 Generalforsamlingen
5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
5.2 Bestyrelsen indkalder med minimum 1 måneds varsel alle medlemmer til den årlige
generalforsamling. Generalforsamling afholdes i februar måned.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 14 dage før og medlemmerne skal have
kendskab til den endelige dagsorden med bilag 8 dage før.
5.4 Stemmeret Alle medlemmer, der er fyldt 15 år har stemmeret. Forældre til børn under 15 år
har en stemme pr. barn – dog har intet medlem mere end én stemme
5.5 Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt
18 år
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3
flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning,
hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden:
-
Valg af dirigent og stemmetæller/referent
-
Bestyrelsens beretning
-
Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
-
Fastsættelse af kontingent
-
Indkomne forslag
-
Forslag til handlingsplan og budget
-
Valg af bestyrelse og suppleant
-
Valg af revisor (evt.)
§6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen
skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20% af medlemmerne ønsker
det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter
modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved
den ordinære generalforsamling.
§7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
7.2 Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem
sig, med minimum en formand og en kasserer
7.3 Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen og kan genvælges. 2 medlemmer vælges i
lige årstal og 1 - 3 medlemmer vælges i ulige årstal.
7.4 Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader
bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne
mellem sig på ny.
7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til
stede.
§8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret afsluttes i december måned. Regnskabsperioden er fra d. 1/1 – 31/12.
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en
status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den
af generalforsamlingen valgte revisor.
§9 Dispositionsret
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til
at indgå aftaler på foreningens vegne. Bestyrelsen kan uddelegere retten til at disponere til
enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte arbejdsgrupper. Ved køb eller salg af fast ejendom
skal hele bestyrelsen underskrive aftalen.
9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen.
§10 Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling,
når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for
forslaget.
§11 Opløsning af foreningen
11.1 Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som
holdes med mindst en måneds mellemrum.
11.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på
den opløsende generalforsamling
Underskrift og dato: 04.11.2020
mødeleder: Birthe Høilund
referent: Jens Erik Holm
Opdateret vedtægter vedrørende regnskabsår:
Ekstra ordinær generelforsamling den 29. november, 2022, ændres regnskabsåret, så det fremover følger kalenderåret.